Spring til indhold
Hjem » Hvordan forløber en session med TRE®?

Hvordan forløber en session med TRE®?

En TRE®-session varer ca. en time og indledes med en kort samtale om, hvordan du har det og om der er særlige ting, der skal tages hensyn til. Det kan være fysiske smerter i knæ, ryg eller andet. Der kan også være, at der er noget, der belaster dig psykisk.

Derefter går vi i gang med lette stående øvelser og stræk for at varme kroppen op. De indledende øvelser er med til at aktivere kroppens evne til at vibrere eller ryste. Rystelserne i kroppen er ufarlige og det er rystelserne, der er med til at forløse ubehag. Vi kan lave teknikker både stående og liggende afhængig af din situation. Vi benytter tykke yogamåtter, tæpper, puder og eventuelt andre redskaber undervejs.

Vi anbefaler, at du har tøj på, som du føler dig godt tilpas i. Husk at få rigeligt at drikke og noget at spise efterfølgende.